torsdag den 18. februar 2010

Fra MZ til Honda CB500T




















Efter at ha' hygget mig med en cafe-MZ150 i et par år (har tidligere været vist her) besluttede jeg mig for at få en "rigtig" motorcykel. Jeg var egentlig på jagt efter en Yamaha SR500 - men synes de var lidt for dyre. Så fandt jeg en CB 500T i den Blå Avis. Det er en 78'er og den var i OK stand. Iflg. ejeren renoveret i motor for 4000 km. side. Den stod på Frederiksberg - men jeg havde et møde i Kbh. og kørte forbi (bor i Aalborg). Vi blev næsten enige - og næste weekend kørte jeg afsted med trailer, kaffe og min kammerat. Der er langt fra Aalborg med en trailer! 2 klip i kortet gør at jeg kun kunne køre 85km/t... Sælger ville gerne sælge den til mig da der var andre interesserede der ville lave den om til en bobber(!)

Stel og div dele blev glasblæst og grundet og malet. Planen var en low-budget caferacer og derfor blev løsningerne ind i mellem lidt alternative. Væk med sidedæksler, skære lidt i forskærmen, væk med org. blink og de store forlygteholdere. Afsted til Biltema efter diodeblink, lygteholdere, kæde og en pose blandede rustfri bolte. Alle de afmonterede beslag/bolte blev sendt til galvanisering. Jeg ledte efter en profileret aluplade til at sætte ind på batteri-kassen. Uden held. Men så købte jeg en labtop kuffert og slagtede den. Luftfilter-mufferne blev købt i Bauhaus - 50 mm. kloark-muffer med hhv. 30 og 45 graders bøj. Min fætter sleb tank og forskærm for mig mens jeg var indlagt i januar. Malingen blev købt (smartspray.dk) ral umbragrau samt en Motip fælgmaling. Og endelig 2 dåser 2-K klarlak - også fra smartspray. Det er virkelig nogle fede spraydåser de har. Fin malingsfane og så rigtig 2-komponent autolak! Efter som jeg stod i garagen og malede (i 2 graders varme) kom der selvfølgelig noget støv og skidt i lakken - så frem med vandslibningspapir med efterfølgende Autosol og polering. OK resultat. Da motoren var ude af stellet blev der gejlet med et par tuber Autosol og masser af "knofedt". Nye mærker til tanken lavede jeg og fik printet hos en skiltemaler. Der blev indkøbt en brugt (BSA..?) baglygte samt en ny engelsk udstødning. Sædeskum og betræk fra eBay (købt i USA - produceret i Vietnam) monteret. Og så blev skidtet samlet. Jeg lavede en MANX-style lygtekåbe af en gammel trykplade i aluminium. Nu har jeg formen men skal ha' fat i en tykkere plade. Jeg har mange fine org. dele - bl.a. sædet - fra Hondaen hvis nogen mangler. Jeg mangler til gengæld et rundt dæksel på venstre side at motoren med 3 bolte. Gerne uden Honda mærke.

Næste vinter stå den på anden tank og et sæde med hård skal der skal males i tankfarven - tror jeg...

Jeg har brugt ca. 4 måneder og omkring 4500,- på ombygningen - og er godt tilfreds med resultatet...

mandag den 15. februar 2010

søndag den 14. februar 2010

End of an Era!

Det måttet jo ske, Det folkekære program om vredladne Paul senior, hans ego-trippende søn Paulie og deres sidekick Mickey stopper. Nært beslægtet med den nu afdøde Yehaa!-økonomi var det på tide at indse at det ikke dur at lave underlige motorcykler med 3200 cc, og en topfart på 40km/t. Efter at ungerne skred fra firmaet og farmand har lagt sag an mod dem, var det åbenbart ikke oplagt TV-sjov mere. Tak for de billige grin og forhåbentligt hiver de alle typer choppere med sig i graven, så der om et par år ikke findes nogen Harley eller japansk kopi i hele verden, and god bless America (Båt-båt).



Den rare Teutel familie i et kærligt øjeblik, nu skal de alle være skraldemænd.

Det tætteste de nogensinde kom på en Cafe Racer, med meder og hele lortet

mandag den 8. februar 2010

Vippetøjet sagde bye bye

Den var en aften i motorens tegn i værkstedet i går, og mens Stange skiftvis svejsede, brændte og hamrede sig ind i Triumphens indre, kunne jeg med lidt coaching fra Jonas forholdsvist nemt hive top og cylinder af SR-motoren. Meget hurtigt blev det klart at årsagen til en horrible klabren, jeg har måttet stå model til, var at vippetøjet var blevet udsat for en omgang tortur. Kørsel med for lidt olie er efter alt at dømme årsagen til at vippetøjet er slidt godt grundigt ned.



Ellers ser motoren ganske godt ud indeni, set i lyset af at den har kørt næsten 100.000. Planen er at der skal skiftes knast, vippetøj og ventiler pga. slitagen, og så kommer der også et sæt nye stempelringe med i pakken. Så nu kan en bestilling hos Kedo forme sig, så jeg kan få smidt lidt indmad i maskinen igen.

Projekt Tørre Tæsk: at skille en unit motor ad


At skille en engelsk motor ad, er lidt ligesom dansk politik. Eller være i militæret.

Det giver ikke nødvendigvis mening.

Så efter en serie af "aha" oplevelser og lige så mange frustrerede timer, hvor jeg har skiftevis nidstirret og hamret på, en not, et tandhjul, eller en møtrik, der bare ikke ville komme af, er jeg endelig nået til første halveg: Motoren er skilt ad ind til krumtappen.

men først var gevindet på krumtapgearhjulet dødt, så aftrækkeren ikke kunne skrues på. Det blev løst ved at varme tandhjulet op hamre krumtappen ud, efter motorhuset var skilt ad.


Så sad rotor-noten i krumtappen fast, den gav først slip efter en serie punktsvejsninger manualen foreskriver, at man lige sliber lidt af sin skruenøgle for at kunne komme til cylinder-møtrikkerne. Det giver mening. At de passede til væktøjet ville da være for let...
og så nåede jeg frem til krumtappen, hvor møtrikken på sludge trap'en nu er sidste bastion inden processen går mod samling...

Når sludge trap'en er ude af krumtappen og skal jeg have målt den efter og se om der skal nye søler på.... Det ene stempel ser også ud til at have kinddanset med et vildfarent stykke metal, så der skal jeg en tur på ebay. Cylinderen ser ud til at kunne nøjes med en gang honing. Og derfra er det jo bare at gøre det hele den modsatte vej!

onsdag den 3. februar 2010

Et skridt frem og to tilbage med SR'en

Efteråret og vinteren har budt på flere indgreb på SR'en. Som tidligere beskrevet kom der ny forskærm, sæde, forhjul og dæk på maskinen, men siden da er der sket en del mere.


Bæstet blev klodset op et stykke tid, og svingeren blev hevet af, så den nye kæde kunne komme på, da det er en endless loop kæde.




Nyt kædekit, bremsebakker og bagdæk blev det også til, så sæsonen skal nok starte med sliddelene i orden.


Da svingeren igen var på, kom den helt store forandring til bagenden. Nye lukkede Hagon støddæmpere. Det har været en del af planen fra starten at disse skulle på så looket kunne fuldendes. Mon det ikke også giver lidt i køreegenskabs-afdelingen, selvom de gamle var fra Koni.


Men den samlede tilstand holdt ikke længe...


For så røg motoren ud, så jeg kan få tjekket hvor mislydene i toppen kommer fra... fortsættelse følger!

Bedrock billeder vinder tjekkisk pressefoto pris

Vi var et slæng på caferacere der i sommer drog til Bedrock, og med os havde vi to af vores tjekkiske venner, Mike og Matej. Sidstnævnte er fotograf og tog masser billeder i grusgravene, hvilket nu har vist sig at give pote. Sidste weekend var vi nemlig i Prag på "kur-ophold" og kunne besøge Czech Press Photo Excibition, hvor vi kunne konstatere af Matejs billeder havde vundet 1. prisen i kategorien Arts & Entertainment.

Vi tog lidt billeder til udstillingen, men gå ind her på deres hjemmeside og scroll ned for at finde Matejs billeder i Arts & Entertainment kategorien









"Weekend in the style og the 1950's. Denmark, June 2009. The owners of vintage cars and motorcycles and their friends gathered in a sand quarry near Copenhagen. They raced for the the best time but the main purpose was to enjoy the atmosphere of 1950s."