onsdag den 3. februar 2010

Et skridt frem og to tilbage med SR'en

Efteråret og vinteren har budt på flere indgreb på SR'en. Som tidligere beskrevet kom der ny forskærm, sæde, forhjul og dæk på maskinen, men siden da er der sket en del mere.


Bæstet blev klodset op et stykke tid, og svingeren blev hevet af, så den nye kæde kunne komme på, da det er en endless loop kæde.




Nyt kædekit, bremsebakker og bagdæk blev det også til, så sæsonen skal nok starte med sliddelene i orden.


Da svingeren igen var på, kom den helt store forandring til bagenden. Nye lukkede Hagon støddæmpere. Det har været en del af planen fra starten at disse skulle på så looket kunne fuldendes. Mon det ikke også giver lidt i køreegenskabs-afdelingen, selvom de gamle var fra Koni.


Men den samlede tilstand holdt ikke længe...


For så røg motoren ud, så jeg kan få tjekket hvor mislydene i toppen kommer fra... fortsættelse følger!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar