mandag den 8. februar 2010

Vippetøjet sagde bye bye

Den var en aften i motorens tegn i værkstedet i går, og mens Stange skiftvis svejsede, brændte og hamrede sig ind i Triumphens indre, kunne jeg med lidt coaching fra Jonas forholdsvist nemt hive top og cylinder af SR-motoren. Meget hurtigt blev det klart at årsagen til en horrible klabren, jeg har måttet stå model til, var at vippetøjet var blevet udsat for en omgang tortur. Kørsel med for lidt olie er efter alt at dømme årsagen til at vippetøjet er slidt godt grundigt ned.



Ellers ser motoren ganske godt ud indeni, set i lyset af at den har kørt næsten 100.000. Planen er at der skal skiftes knast, vippetøj og ventiler pga. slitagen, og så kommer der også et sæt nye stempelringe med i pakken. Så nu kan en bestilling hos Kedo forme sig, så jeg kan få smidt lidt indmad i maskinen igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar