onsdag den 23. juni 2010

Klassiske honda-skavanker

De fleste der har rodet med firecylindrede hondaer, har højst sandsynlig bandet over dryppende eller i mit tilfælde pissende karburatorer og svedende eller i mit tilfælde pissende toppakninger.


Så efter at have banket på karburatorne for at forsøge at slå svømmeren løs måtte jeg indse det og flå dem af - hvilket ikke er så let på firecylindrede maskiner. Man kan jo købe fine restaurerings kit men det koster en vermögen så gør dig lige den tjeneste at tjek karburatorne inden du vælger mellem et restaurerings kit eller et sommerhus.



Jeg kunne heldigvis nøjes med at pille karburatorne af og bøje den lille tap der presser ned på og åbner og lukker for svømmerventilen. Og nu hvor karburatorne var ude og skilt ad så blev dyserne renset og splitten som holder svømmeren drejet en tur så det ikke var her svømmeren kunne sætte sig



Efter at karburatorne var fikset var det tur til den anden honda-skavank; den svedende toppakning. Toppen blev pillet af og og nu hvor den var af blev cylinderen også lige pillet af så bundpakningen også kunne skiftes, cylinderne honet og nurset og forhåbendtlig i tippi toppi stand uden at svede eller pisse ud med olie når den kommer på vejen lige om lidt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar