onsdag den 29. juli 2009

MZ mania!

Som der tidligere er blevet plabret om her på bloggen, så er MZ noget der har sneget sig ind under huden på flere af os. Når vi gar drukket et par øl eller bare har talt hinanden op i overentusiastisk selvherlig spiral (sker tit!), så ser vi uanet Cafe Racer potentiale i de østyske to-taktere. Men derudover synes vi også bare at de har en vis ufornægteligt charme: de er simple, de er billige, de er pålidelige og de har et helt unikt udseende. Nåh men neden for er der smagsprøver på de to nyeste erhvervelser.


Thomas wundermachine (MZ TS150), som er købt internt i "familien" i det sønderjyske. I virkelig god stand og med elektronisk tænding er det en slider af rang.


Min egen MZ'er (ETS 150 - ganske sjælden faktisk) har set bedre dage og nåede da også kun og køre 150 km før der øjensynligt sprang en stempelring. Men lidt mekanisk fiflen, lidt maling og et fladt styr - så er den på vejen igen. Det eneste jeg mangler er vel bare tid...

Overspringshandlinger

Min maskine har pludseligt udviklet en skræmmende metallisk mislyd - det lyder ikke rart! Men da jeg ikke helt var sikker på hvor jeg skulle starte, gik jeg igang med noget andet...


Jeps - der blev leget med Nitromors og klarlak til den store guldmedalje. Jeg har hele tiden haft en intention om at min tank ikke skulle være sort, så nu er den klædt i rå metal med lidt coating fra Motip. Og som krymmel på kagen er der smidt et sæt gamle knæpuder på fra en Matchless.

tirsdag den 28. juli 2009

Two Kick Wonder

Så blev der renset karburator, trukket nye ledninger, ryddet op i diverse misk-mask, erstattet et par kontakter, og voila! Der er lys, gnist og glade dage. Efter først at have fået liv i sagerne med et ordentligt blæs start-æter ind i karburatoren, starter den nu gladelig i 2. hug, efter blot at have foretaget den på englændere obligatoriske "tickle" procedure, hvor man piller lidt ved karburatoren, hvorefter der spildes benzin ud over det hele, og bundkarret på karburatoren formodentlig fyldes med benzin.

Det eneste, der holder den fra at gå i syn er nu parkeringslyset (som den tidligere ejer har pillet ud og derefter dækket hullet med lidt tape), samt forbremselys. Men jeg kan ikke finde nogen kontakt til forbremselys, så hvem ved, om det overhovedet er standard på sådan en fætter.

Og så er der lige det, med at den ikke kan koble ud. Jeg har en mistanke om at koblingspladerne er groet sammen, så det skal jeg lige have kigget på :-S


Så er vi igang med ledningerne.
Når amperemeteret holder op med at virke, lægger man det selvfølgelig bare ind i lygtehuset og bruger det til at klampe en masse ledninger sammen (suk...)

Den tissede selvfølgelig i bukserne, da den endelig blev startet. Og nu drypper den lystigt.

mandag den 20. juli 2009

Finishing details

I gamle dage, da min SR for anden gang blev bygget om investerede jeg al min SU i et par TeleFix clip on'er. Fine sager, der både gik fri af min Ducati tank og havde pimpin guldbeslag. De har alle dage være lidt brede i det, men har egentligt fungeret godt. Efter at det nye sæde er kommet på og Kedo har foræret (ha!) mig et tilbagerykkersæt var det dog tid til at få nye clip on'er på. Ebay leverede som sædvanligt varen og hvilken transmogrifation! Maskinen føles nu meget mindre og jeg skal bruge vægten anderledes i svingene. Gode sager!

Nu er maskinen ved at være fin, og nye mål tegner sig i horisonten. Måske det var ved at være på tide at få samlet nogle af alle MZ'erne?

søndag den 19. juli 2009

Ny lædersofa

Jeg hægter mig på trenden, som Jonas startede, og har monteret et nyt sæde på SR'en. Et rimelig neutralt sæde med hvid piping, der stadig tillader at have en dame bagpå. Synes det passer fint til min gamle stil, og efter en kort prøvetur i går har bagdelen også godkendt det.

mandag den 13. juli 2009

Nyt medlem i familien

Da jeg havde en Suzuki stående i kælderen, som jeg ikke fik kørt på, og allerede har to projekter, der ikke kører, fandt jeg det logisk at tilføje Ustabil Tids- og Pengesluger No. 1 til stalden: en Engelsk Twin.

Nærmere bestemt en Triumph 5TA Speed Twin fra 1962. Den har stået 2 år i et skur, og er rimeligt rå i kanten. Ledningsnettet ligner noget, der er udtænkt på et syretrip i 70erne (billeder kommer senere), og indersiden af karburatoren lignede en gennemsnitlig københavnsk drikkevandsledning; flere kalkaflejringer end på en et plejehjem.

Monobloc karburatoren er nu renset igennem - nu mangler jeg at trække et nyt ledningsnet. Det er vist noget med positivt stel... (ugh).













Her lidt dokumentation fra brønden







Så skulle der kunne komme benzin igennem igen...

onsdag den 8. juli 2009

Alive and bunk

Midt imellem alle skruerierne til den forestående Sverigestur belv der også tid til at hente Morten Rauns længe forsømte Honda. Den var gået i stå tæt ved Søerne i København og inden Morten kunne nå at hente den havde han brækket kæben og smadret knæet på en af de andre fine maskiner i stalden. Nu var det dog tid og efter lidt batteriskift, fiflen med benzinen og enkelte stop midt på vejen kom den igang og klarede turen hjem til værkstedet. Nu bydes der heftigt på en Norton-tank!

Morten ser i første omgang lidt slukøret på maskineriet

Snart kom der liv i sagerne og vi nåede ca 500 m inden den gik i stå.

Endelig på vej hjem, en af hovedproblemerne viste sig at være at den nok skal tankes....

mandag den 6. juli 2009

Books!

Når man nu har brugt hele dagen på at drøne rundt på maskinen er det godt med en god bog i samme genre. Idag dukkede to af slagsen op i postkassen. The Grand Prix Motorcycle af Legendariske Kevin Cameron. Han har skrevet for Cycle World i en menneskealder og formår at forklare affjedrings-fordelene ved et kulfiber stel så selv de blødeste humanister ser lyset. Stealing Speed handler om hvorledes MZ køreren Ernst Degner hoppede af fra østblokken og tog al den fine totaktsviden med til Suzuki. Bogen er skrevet af Mat Oxley, der ikke bare selv har kørt ræs, men også skriver i lange baner for bl.a. det engelske Bike Magazine. Så er det bare op i hængekøjen og frem med en sixpack!


fredag den 3. juli 2009

Hedebølge-skruerier

Det nye sæde er super og K&N filteret ar givet maskinen bedre gasrespons. En gammel drøm med at få fingre i et tilbagerykkersæt er desuden endeligt gået i opfyldelse. Evigt hjælpsomme KEDO har som sædvanligt taget sig godt betalt, og leveret et fint produkt. Kørestillingen er meget bedre nu. Det sidste der mangler i denne omgang er et sæt Matchless G50 Clip on'er, der er på vej i posten.

Perfekt hvis man skal køles af i heden. Fuld fart på de små veje!

onsdag den 1. juli 2009

Nye tider

For snart 3 år siden da jeg fik Ducati-tank og andre gode sager på min SR, syede jeg selv et sæde. Det har altid været lidt stort og klumpet. Desuden er jeg altid blevet skubbet for langt bagud, hvilket har givet ryggen en hårdere tur end meningen er. I forbindelse med færdige studier og de første lønninger er det dog endeligt blevet tid til at få nogle proffesionelle til at lave mig et sæde.

Det Gamle sæde. Stur og tykt, men hjemmelavet.

Af med skummet og der skulle snittes lidt i sædebunden så den matcher tankens linie

Derefter var det over til saddelmageren og få snakket med flinke Finni om hvad der skulle trylles frem. Iløbet af en dag fik han snittet skum og syet sæde i super skridsikkert materiale. Jeg skal lige vende mig til at hakket mellem tank og sæde er blevet mere synligt, men det er helt sikkert en forbedring. Nu sidder jeg tættere på tanken og jorden, og skummet er meget fastere en mit gamle makværk. I samme ombæring fik jeg sparket batterikassen og sidedækslerne af og monteret et fint K&N-filter, doneret af Søren K. Alle tiders! Der er bestilt et tilbagerykkersæt og nye clip on'er, og så burde den kunne trille 3 år mere!


Flinke fyre og proffesionelt arbejde, anbefalet af Wrenchmonkees