onsdag den 28. november 2012

Back in the USSR - don't know how lucky you are, Maretti!

Det var flere uger siden, at Maretti havde købt en ny maskine. Tegnedrengen var efterhånden begyndt at tynge den arbejdsløse journalists bukselomme, så noget måtte gøres. Og hvad er mere naturligt end at sige sin lejlighed op, flytte i værkstedet og kaste halvdelen af sin dagpengesats og kærlighed direkte efter en russisk Ural K750 fra 1965 med sideventilet boxer-motor? I øjeblikket er der fuld skrue på skruerierne i værkstedet, og den midaldrende dame er i gang med den helt store make-over hos veteranmotorcykelverdens lettere nussede svar på Ole Henriksen.
  Maskinen var tidligere på året til salg hos butikken Motorious på Vesterbro, hvor der tilsyneladende ikke var nogen, som var villige til at hoste op med de 7000 kroner, som ejeren forlangte. Men efter et par måneder var prisen faldet til 4500, og i oktober blev der givet håndslag på en endelig salgspris på 4000 kroner - eksklusiv den gennemtærede sidevogn, som selv Søren Svejsemand mente var for rusten til at redde.
Selve motorcyklen var som forventet af en næsten 50 år gammel russisk maskine, der har gjort tjeneste det meste af sit liv i Sovjet: ALT er nedslidt, rustent og alle tidligere reparationer er tilsyneladende udført af den tidligere ejer, som ses på nedenstående billede - her er han i gang med at finjustere ventiler med en mukkert og en 40mm gaffelnøgle.   


Efter en eftermiddag med tændingsjustering, et friskt batteri og en ultralydsrensning af karburatorerne lykkedes det dog at få liv i bæstet. Motoren gik for så vidt okay, men der fossede så meget olie ud af den, at JR Ewing kunne lugte det i Dallas Texas. Fejlen blev hurtigt lokaliseret til at være en utæt pakdåse mellem motor og gearkasse, så olien strømmede ind til tørkoblingen, som var alt andet end tør - af med motor og gearkasse.

Fejlen er åbenbart almindelig kendt på disse maskiner, da pakningen mellem svinghjul og krumtaphus består af en tåbelig filt-ring, som i bedste fald har holdt tæt de første 15 minutter, da motorcyklen var ny. Der måtte derfor findes en mere holdbar løsning. Løsningen blev at montere en rigtig pakdåse (th) istedet for filt-ringen (tv).

For at kunne montere pakdåsen skulle der drejes af motordækslet - lige en sag for H.P. fra venskabsklubben Oliehulen, som gjorde et fint stykke arbejde på drejebænken.

Men! Som altid med gamle køretøjer viser der sig flere overraskelser, når først man får gravet længere ind i maskineriet: 

  Dybe furer gennem hærdningen i knastakslen. 

Udslidte cylindre og stempler.

Voldsomt slidte ventilløftere.

Døde sovjettiske krumtaplejer, som bliver udskiftet til lukkede kvalitets SKF-lejer (tv).

Set på den positive side: Krumtappen var uden slør, og der var ingen ødelagte gevind eller pakflader i krumptaphuset. Krumtappen kunne derfor straks monteres med de nye lejer, og genopbygningen af motoren kan derefter tage sine spæde skridt, når den næste sending reservedele fra Ural-Zentrale.de dumper ind ad døren på Lærkevej.

Én ting er at få den rent mekaniske side af sagen bragt i orden. Men når man har hang til Café Creme-cigarillos, jazz-musik, flødekartofler og spidse popstøvler, skulle motorcyklens udseende også gerne stå mål med resten. Derfor har udyret undergået en række kosmetiske forbedringer, som gerne skulle give den en lidt mere harmonisk og sofistikeret attitude: Uhøviske værkstedsfæller kalder fænomenet for "Creme Style", så lad os tage en hurtig guidet tur ud i denne særegne stilart:
 Creme Style step 1: Enhver maskine skal have hvide dæksider og blanke hjul. De hvide dæksider var et eksperiment med et islandsk produkt kaldet "White Wall Tire Paint", hvor man simpelthen maler de hvide dæksider direkte på dækket. Bemærk i øvrigt de passende spidse støvletter nederst til venstre.
  Med en omhyggelig afdækning og tre lag maling blev resultatet faktisk ganske hæderligt på de nyindkøbte og bredere Mitas-dæk. Derudover er der også blevet indkøbt denne specielle ankerplade med dobbeltvirkende bremsesko, som sikkert bliver værdsat, når 220 kg stål skal bringes til standsning.
Det oprindelige høje cross-lignende misfoster af en forskærm er blevet sænket med selvfabrikerede skærmstivere, så den nu smyger sig tæt omkring dækket, og er medvirkende til et mere buff look. 
Bagskærmen har fået samme tur og er sænket godt og vel en tomme ved at flytte de oprindelige beslag. 
Samlet set fremstår cyklen nu med et lavere og mere elegant look, end det var tilfældet før. Følg med i næste uge, når der kommer nye reservedele med posten, og der skal laves nye sæder. 
   

  











Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar