tirsdag den 31. maj 2011

Stampes nye Triumph

Christan kom forbi på hans nyerhvervede Triump Thunderbird fra 1954 i dag i solskinnet. Flot det er den sgu og ja, den virkede bare en anelse sundere end Stanges Triumph var - selv før han begyndte at lege motor-mikado med den. Motoren er fra en 500cc T100, men den yder teoretisk det samme som den oprindelige 650'er.

Twin-sædet dryssede hø og motoren pissede (forbavsende diskret) territoriet af som det hører sig til. Det førstnævnte fikser Christian snarest ved at sætte et single-seat på - så er det slut med give tøserne ture rundt om blokken!




2-takts madness!

Søren har fået en ny maskine i stalden - en 250 kubiks 2-cylindret Kawasaki fra 1969. Med sorte plader, en patina som The Killers Bubbers ville dø for og et røg-potentiale ud over det sædvanlige er det lidt appelsin i Sørens styrt-turban. Her er en lille video fra opstarten af den - efter 1 års dvale.

fredag den 20. maj 2011

British racing green!

Vi nyder vores gode ven Franks selskab i værkstedet for tiden. Manden har en Honda CB360, der står helt original og går ellers i øjeblikket og bikser på sin CB550. Manden har fingrene skruet rigtigt på, så hans forhaveskruerier ligner sgu professionelt arbejde.

I går blev det så tid til at skifte dioder til neutral og olietryk i speedometeret. Og det gik da meget godt - måske for godt...

tirsdag den 17. maj 2011

Coolamundo Bash!

Tak til alle for pissefed omgang Bash i lørdags! Vi ses til Bash IV






torsdag den 12. maj 2011

Mere Off Road ballade!

For noget tid siden snakkede vi lidt om hvor sjovt det gen-startede Catalina Grandprix ser ud. I det hele taget er vintage/klassisk Motorcross en genial ide, og Jamie Robinson der tøffede rundt på sin gamle Yamaha er igang igen:



Nu er det vist ud og finde en Gammel MX'er og komme ud og drøne!

søndag den 8. maj 2011

MZ Challenge 2011: Ø-hop


Som den faste læser ved buldrer den forbudte kærlighed i værkstedet. MZ'ere popper frem i hvert et hjørne og ejerne pusler forsigtigt om dem. Men i påsken var det tid til den store test. Et øhop! Ruten lød: Langs Sjællands vestkyst til Lolland-Falser, færgen til Langeland derfra Tåsinge, Fynd, Hell(s)næs(t) og tilsidst skamlingsbanken ved kolding. Sidste dagen bød på den ultimative udfordring. Storebæltsbroen i stiv modvind!

Igen som mange sikkert har luret deler en del af skribenterne på denne side en passion for gamle knallerter og ideen om at tage noget ud af et museum og prygle motoren til det sidste. MZ'en må sige at være en nær slægtning. Derfor var tour deltagerne da heller ikke overraskede over mængden af nedbrud første dag... Solen skinnede jo! Og med en svensknøgle, lidt tændrør, slanger og en kondensator kan alt fikses på de brage maskiner.

Første femhundrede meter af vores 800 km tour de force er gennemført - Knudsen har lidt problemer.



Det blev dog fikset og vi drønede ud af byen.



Men men så var det Søren Svejsemands tur til at punkterer, heldigvis besidder Knudsen en teknik der gør det nemt at kører med punkteret bagdæk

Men Søren insisterede dog på at lappe det.




Sidevogns-maskinen krævede også lidt opmærksomhed, men når man har seks mand ved hånden er det jo intet problem.




Efter en overnatning i Langeland, var det tid til at sige farvel til Andreas der havde sneget sig med i sidevognen. Han blev erstattet af rigelige mængder af øl og snaps.







Ved Skamlingsbanken overnattede vi to nætter i Knudsens families fantastiske sommerhus, med egen strand og fantastisk påske vejr.



Skamlingsbanken



Olle kunne desværre ikke komme med, men da han hørte at Anders skulle konfirmeres troppede han op på hans Saharakrydser



Den store dag. Anders blev konfirmeret, vi var alle meget stolte.


Sidste dag strøg vi de 200km hjem uden (de store) problemer. Anders havde et enkelt nedbrud på vej op af storebæltsbroen, men maskiner og ryttere klarede det. MZ'erne havde for alvor bevist deres værd! De billige, slidstærke maskiner fra øst er i sandhed små 150 kubiks mirakler som intet eller ingen kan slå ihjel.


ahem

torsdag den 5. maj 2011

Sobby Racers Madrid

Det vrimler efterhånden med fint sammensatte kortfilm om gamle maskiner. Den her er sat sammen af billeder fra det nyligt afholdte Classic Moto på Jarama banen ved Madrid. Fine sager, men der er vel ingen grund til at lydsiden (al respekt til Cash, BTW) skal signalere snarlig afgang ved døden og drømmen om glemt kærlighed? Næh...så havde en herlig omgang ungdommelig Rock'n'Roll passet bedre. Men hva, fed film, fede maskiner, fede mænd, herlig mix:

A KIND OF PASSION, a tribute to classic motorcycles and the people who love them from Squadra Sutge on Vimeo.