tirsdag den 25. oktober 2011

En SR bliver til Caferacer

Halløj til det danske caféracer folk ! Nu er tiden kommet til at jeg også kan introducere jer til mit caferaceprojekt. Det består af en SR 500 fra 1979, som har været igennem en - skal jeg selv sige det - temmelig gennemgribende forvandling.

Jeg er helt vild med SR'ens enkelhed. Vibrationerne og lyden. Det er som om, hvis man lyttergodt efter, at man kan høre vippearmene og knastkæden arbejde. Det er fantastisk. For

øvrigt er den ufatteligt let og frisk, og med små indgreb kan vægten oven i købet bringes endnu mere ned.


Nå, tilbage til udgangspunktet.

Jeg købte i 2007 min SR på ebay. Hentede den hos en familiefar i Berlin et par dage efter:



Og så hjem og starte den. Første motorcykel. WEE




Med 67000 kilometer på bagen da jeg overtog den havde den sine særheder. Efter jeg havde skiftet simmeringe ved gearpedalen og den drivende aksel er der sket et eller andet mystisk, da vi har samlet det igen. Til stiftende generalforsamling for Danske SR 500 ejere jammede gearkassen pludseligt på hovedvejen, da jeg skulle geare ned fra 4 til 3. Jeg kunne ikke flytte den ud af stedet, - selv koblingen var sat ud af spillet. Et par billeder af, hvordan mekanikken så ud inden i efter den tur:


















Knækkede tænder på 3. gears tandhjulet. Den har sat sig totalt fast, og ikke engang et baghjul kunne trække motoren
rundt med den modstand.

Det her kastede mig ud i en gennemgribende motor-renovering. Og det stoppede ikke der. Næste indslag er ene billeder, af, hvad der over en periode på 3 år er sket med min cykel.

Først havde jeg en hensigt om bare at fikse den tip top op til original stand. WOW, hvor er der brugt mange timer og gysser på at bringe den i flot stand i original forfatning !!

Den dag idag har jeg for nylig sat en ny tunet motor i, som til foråret skal dyses ind med større karburator og åben udstødning. Jeg pønser på at bygge om, med kreative planer om at skifte fodhvilersæt, skærme, sæde osv osv....

Tjek de næste indslag !

Ingen kommentarer:

Send en kommentar