tirsdag den 28. december 2010

Årets Web Cafe Racer

Året der er gået, har som sædvanlig budt på mangen en sen aften foran skærmen, hvor WWW er blevet trawlet tyndt med det finmaskede cafe racer bundgarn. Og som den årvågne bloglæser har man jo set adskillige motorcykelprojekter hoppe fra blog til blog, som var det klamydia i en incestuøs venneflok.

Wrenchmonkees dukkede selvfølgelig op gang på gang med fede projekter og de spredte sig også altid ud til blogosfæren med stor hast - rent fysisk var Herning et af de mere eksotiske steder aberne plantede deres produktioner... Dubai og Barcelona har bare ikke den samme charme som den midtjyske

Deus har ligesom Wrenchmonkees været rigt publiceret i æteren - og med ny afdeling på Bali og butik i USA har de australske hipstere forlænget deres rækkevidde - og ligesom Wrenchmonkees vist at der er et marked for motorcykelæstetik og ikke kun motorkraft.

En anden tendens har været at flere Harley'er end tidligere fik en cafe treatment, men årets store cafe racer platforms åbenbaring tilskriver vi boxer BMW'erne. I værksteder verden over har disse guzzi'er med hængepatter fået flået høje styr og monumentale glasfiber-kåber af. Det er ikke noget nyt, men bimmerne har virkelig fået vind i cafe racer sejlene.

Og for så at vende tilbage til det emne som overskriften hentyder til, så vil vi her afsløre den maskine som vi synes har har været det bedste projekt som vi har lagt mærke til derude derude i blog-virvaret.

Den beskedne vinder er: Michiel's BMW R80 retro racer


Manden har bygget en særdeles hæslig 80'er BMW om til et vidunder, tilføjet særegne detaljer og lavet simple, men smarte gør det selv løsninger, alt imens har han haft et ganske ganske godt øje for æstetik. Projektet har været meget lavpraktisk og været god inspiration til hvor meget man kan gøre uden at være ekspert og have alt det rigtige værktøj - og så endda for et budget, der efter alt at dømme har været ret lille.



Læs mere om projektet på hans blog HER

Ingen kommentarer:

Send en kommentar