MZ kapløbet er begyndt!

Østtysk mekanik er en forkætret størrelse - trabanten var lavet af papmaché og kørte på brunkul, Wartburgen havde affjerdring lavet af træ og MZ'eren var grim som djævlens bordadopterede datter.

Men her fra Caferacers.dk har vi et newsflash til jer alle: Det er alt sammen vestlig propaganda!

Som nogle måske har erfaret, så er vores kærlighed til tohjulede østblokkere ikke noget nyt, men 2011 bliver året hvor vores forbudte affære springer ud i fuldt flor! Lige som vi elsker cafe raceren af hele vores hjerte, så banker det røde organ også i harmoni med MZ'erens ringende to-takts inferno.

Som forberedelse til vores fuldskabsudtænkte transeuropæiske MZ-eventyr engang i en 2011-12-13-14-stykker, vil vi indstandsætte, videreudvikle og stress-teste vores MZ'ere - med øjeblikkelig start. På tegnebrædtet er f.eks. stelforstærkninger, touringudstyr, cykelholder, uendelige sverigesture og offroad mayhem. Vi kalder det cirkus af gal to-takts-sjovhed for MZ Challenge 2011!

I går lød så den officielle start-eksplosion, hvor Thomas, Søren og undertegnede bankede med hamre, brændte sikringer af, reparerede sæder med gaffa og gik i ring om maskinerne akkompagneret af rygklappende lovprisning.

Den germanske trikolore var repræsenteret i form af Thomas' sorte TS'er, Sørens gule TS'er og min egen ETS'er - alle 150 kubiks monstre.


Med en Haynes manual, en stor skruetrækker og en knivtang kommer man langt. Og selv om Cafe Racer æstesik ikke på nogen måde er i højsædet i vores MZ fetisch, så fik Thomas da alligevel lige hevet uret ind i midten...

Undertegnedes røde ETS 150'er. Forude venter diverse afstivninger og low tech touringgejl.

Sørens gule TS 150'er igang med den store lednings genoplivning.

Thomas' sorte TS 15o'er blev blinklystrimmet, og hvad man ikke kan se, er at der bag det simple ydre gemmer sig en misundelsværdig elektronisk tænding og et 12 volts hjerte.


Custom MZ-nøglering og upåklagelig aktivitet i det lille værksted.

Vi garanterer i en sand tsunami af opdateringer omkring vores MZ-projekter her på bloggen. Men inden vi forlader jer for denne gang vil jeg efterlade jer med et lille øst-citat: "MZ - für Männer die fahren können"

Cafe Racer på Teufelskerle.dk

På vores søster-blog Teufelskerle.dk sker der også lidt på Cafe Racer fronten - omend i en 50-kubiks version. Suki har nemlig givet den hele armen på den ellers forsømte Suzuki.

Læs mere om hans projekt HER

"Once in a while you hit something hard..."

"... that day you know it. If you're lucky you still know it!"

Tak til Henrik for at gøre os opmærksom på det her lille mesterværk af en dokumentar kortfilm fra '66. Den giver et lille indblik i den canadiske motorcykel racerkører Mike Duffs tilbagevenden til sporten efter et uheld.

Årets Web Cafe Racer

Året der er gået, har som sædvanlig budt på mangen en sen aften foran skærmen, hvor WWW er blevet trawlet tyndt med det finmaskede cafe racer bundgarn. Og som den årvågne bloglæser har man jo set adskillige motorcykelprojekter hoppe fra blog til blog, som var det klamydia i en incestuøs venneflok.

Wrenchmonkees dukkede selvfølgelig op gang på gang med fede projekter og de spredte sig også altid ud til blogosfæren med stor hast - rent fysisk var Herning et af de mere eksotiske steder aberne plantede deres produktioner... Dubai og Barcelona har bare ikke den samme charme som den midtjyske

Deus har ligesom Wrenchmonkees været rigt publiceret i æteren - og med ny afdeling på Bali og butik i USA har de australske hipstere forlænget deres rækkevidde - og ligesom Wrenchmonkees vist at der er et marked for motorcykelæstetik og ikke kun motorkraft.

En anden tendens har været at flere Harley'er end tidligere fik en cafe treatment, men årets store cafe racer platforms åbenbaring tilskriver vi boxer BMW'erne. I værksteder verden over har disse guzzi'er med hængepatter fået flået høje styr og monumentale glasfiber-kåber af. Det er ikke noget nyt, men bimmerne har virkelig fået vind i cafe racer sejlene.

Og for så at vende tilbage til det emne som overskriften hentyder til, så vil vi her afsløre den maskine som vi synes har har været det bedste projekt som vi har lagt mærke til derude derude i blog-virvaret.

Den beskedne vinder er: Michiel's BMW R80 retro racer


Manden har bygget en særdeles hæslig 80'er BMW om til et vidunder, tilføjet særegne detaljer og lavet simple, men smarte gør det selv løsninger, alt imens har han haft et ganske ganske godt øje for æstetik. Projektet har været meget lavpraktisk og været god inspiration til hvor meget man kan gøre uden at være ekspert og have alt det rigtige værktøj - og så endda for et budget, der efter alt at dømme har været ret lille.



Læs mere om projektet på hans blog HER

Magni Sfida 1100 - Straight from Japan

Efter 3 måneder i det solbeskinnede Syd Korea og Japan, er det nu tid til at melde tilbage om nogle af alle de fantastiske maskiner der rumler rundt derovre. Cafe Racere er der masser af og specielt japanerne har øje for det eksotiske og gerne italienske. En eftermiddag i Tokyo's überhippe Shibuya kvarter dukkede den her skønhed op. En vaskeægte Magni-Guzzi, en af få produceret.

Magni er en mikroskopisk italiensk producent af eksklusive motorcykler. Ejeren, Arturo Magni var mekaniker ved MV Agusta holdet i 60'erne og 70'erne og da de ikke gad køre ræs længere, begyndte han at bygge MV'erne om til gaderæsere. I 80'erne blev der dog satset på Moto Guzzi motorer, maskinen her, en 1100 Sfida, er fra 1996 og ligner en million.

Japanerne er vilde med kvalitetssager til formuer, hvilket det her kvarter var et tydeligt bevis på. Designet dit og håndlavet dat.

Fine 60'er/70'er former kampineret med moderne affjedring og en semimoderne motor gør en pokkers flot maskine.
Ejeren af Magni'en og læderbiksen i baggrunden kunne på sit skraldeengelsk forklare meget lidt om maskinen. Der var dog ingen tvivl om at han var enormt glad for den. "Every day Ride, only not snow!"


Ducati's ny afdøde Sport Classic linie ligner godt nok noget tungt skrummel i forhold til den her. Selv Moto Guzzi's nye V7'ere kan ikke hamle op med Magni'en

Stellet er produceret af Magni og med en fornem parallelogram affjedring og meget teknisk angivelse af hvor gearene sidder. Måske man kunne save lidt rør og lave nogen lignende selv?

flere japanske og koreanske maskiner er lige om hjørnet