mandag den 7. juni 2010

Tur til Sorø

Det er for alvor blevet tid til at komme ud og køre i det danske sommerland. Lørdag var det afsted til veterankomsammen i Sorø. HP og Torben var med et stykke af vejen på ders fine BSA'er. Vejret var perfekt, vejene fantastiske og tempoet i top!


HP kender en masse fede veje. På en af dem raslede der en bolt ud af Olle's SR og der skulle fikses. De gamle BSA'er er klart mere driftsikre...

HP lurer på Torben's Hotrod BSA, der åbenbart kører bedst kun på baghjulet.

Olle fik hurtigt samlet sagerne igen. HP havde heldigvis de rigtige reservedele i sidetasken.

Efter en herlig tur på små veje til Lejre, smuttede HP og Torben hjem igen og Olle og jeg skulle finde vejen til Sorø. Det gik næsten af sig selv.

DEr var temmeligt meget blød hat over veteransagen i Sorø, men der var nogle fine maskiner. Her ses f.eks. to SR'er, og en bus ved siden af. I baggrunden ser man Sorø sø, flotski!

Drømmen på hjul. 80 kubik Puch Cobra på plader. Den er god for over 100! Vroom!

Fornem Ducati Pantah.
En sur gammel SAAB, der på ingen måde kan hamle op med vores pragteksemplar.

Efter en lækker omgang pariserbøf var det hjem ad de kringlede veje igen.

Wroom, masser af ture i 2010!

1 kommentar:

  1. Wroom! fedt mand, vi skal mere ud og køre med de gamle drenge og deres fine maskiner!

    SvarSlet