tirsdag den 27. oktober 2009

Hell on Ice - Teufelskerle holder julefrokost

På vores alter ego blog, Teufelskerle.dk har der løbet rygter om den årlige knallertjulefrokost i et stykke tid og nu er plakaten til eventet kommet. Der er ladet op til et brag af et bash for værkstedsbrugere og Teufels - fornemt støttet af det Tjekkoslovakiske Isspeedway Forbund.


Klik på billedet for at se en større version...

torsdag den 22. oktober 2009

Bedre end øl og ægteskab

For ikke så længe siden havde vi besøg af Bjørn i værkstedet, der viste sin BMW R/60 i Cafe Racer kostume frem, og tidligere har vi jo også hyldet Christians R/75'er her på bloggen. Derfor vil jeg også lige gøre opmærksom på denne BMW reklame som jeg støvede op ude i blogosfæren. BMW er sgu ikke sådan at bide skeer med, hverken den guds velsignede ægtepagt eller menneske-benzinen: alkohol, kan åbenbart hamle op med den lykke det er at eje en tysk boxer på to hjul.

tirsdag den 6. oktober 2009

Eftersårstur!

Der kan stadig køres ud i det blå på de gode dage. En tur til Holbæk nordover en masse små broer var fandme fine sager!
Holbæk minder ikke så lidt om den klassiske Lucky Luke by. lang lige gade og ikke vildt meget andet (ud over en sær gut der stod kl 8 om aftenen i bælgmærke udenfor hospitalet og demonstrede at abort er mord! Særling!)


Byens fineste Restaurante!


Pizze med æg, godt til den hurtige tur hjem med forgaffel i rygsækken (en ekstra en, vel at mærke) og et hoppende bagdæk.

Derhjemme ventede Risom og i et snuptag kom den gamle TS250'er ude at køre, for første gang i 4 år! Vrooom Vrooomson!

søndag den 4. oktober 2009

"Never mind the track. The track is for punks. We are Road People. We are Cafe Racers."

"Cafe Racing is mainly a matter of taste. It is an atavistic mentality, a peculiar mix of low style, high speed, pure dumbness, and overweening commitment to the Cafe Life and all its dangerous pleasures... I am a Cafe Racer myself, on some days - and it is one of my finest addictions."

Hunter S. Thompsom



"My bike is so much faster than yours that I dare you to ride it, you lame little turd. Do you have the balls to ride this BOTTOMLESS PIT OF TORQUE?"

Hunter S. er manden og elsker Cafe Racers!

tirsdag den 29. september 2009

591,244 km/t

Ja, Speedweek i saltørkenen har budt på en ny "motorcykel" hastighedhedsrekord. Chris Carr satte rekorden i hans BUB Seven.

mandag den 28. september 2009

... og koblings kalas

Idag blev det så koblingen. Et motorindgreb jeg aldrig tidligere har forsøgt mig med, så jeg værgede mig en smule over at gå igang uden kyndig supervisering. Dog viste det sig at gå ganske smertefrit. Jonas slap med et enkelt opkald omhandlende noget moment spænding af koblingskurven....

Det voldte en del problemer at få skjoldet af. Problemerne kunne spores til en bolt der havde skjult sig godt bag udstødningen. Derefter var det hele lige til at gå til. Af med koblings kurv. I med nye plader og samle skittet igen.




6 liter olie, lidt justering af koblings kabel og et par spark i starteren og jeg var afsted på første prøvetur med de nye plader.

What a difference! Al energi bliver nu overført og den trækker som en drøm. Alt den fedten i koblingen tidligere har gjort køreoplevelsen ret ustabil. Nu trækker cyklen med det samme og gearskiftet er rapt og præcist. Jeg kan virkelig mærke at de luftfiltre jeg monterede igår gør noget ved accelerationen. Det virker som om maskinen bare bliver ved med at have energi. Som Jonas fint pointerede skal der måske en omdrejningstæller på, så jeg ikke ender med et stempel igennem blokken en dag.

En ekstra bonus er, at de gearproblemer jeg tidligere har haft, åbenbart har skyldtes den slidte kobling. Den render fint igennem gearene nu og finder uden problemer Neutral.

Ja ja det er jo en success historie og noget så dejligt at opleve at tingene går godt og at man lærer noget imens.
Så er det jo bare at ræse det sidste af den snarligt afsluttede sæson og så ellers i gang med stor-restaurering af motor over vinteren.

Hilsen Novice-Morten

Så blev der slået en ny sål på

I over et halvt år har jeg haft et par dejlige Bridgestone Battlax liggende i værkstedet, et dejligt moderne dæk købt under anbefaling fra Jonas. De har måske ikke den helt klassiske profil, men når det kommer til greb og holdbarhed skulle de være i top - og måske er det mest klassiske at skøjte rundt på stenhårde revnede dæk og klaske i asfalten i ny og næ. Pointen er at jeg har valgt med fornuften frem for den æstetiske sans for første gang i det her projekt, så vidt jeg husker.


Siden jeg købte SR'en har jeg også haft et 18'' forhjul liggende parat, som skulle udskifte det 19'' der sad på. Så bytte-bytte-købmand med skiver og speedometerdrev og en god omgang fedt.

Vejret var fint, så vi stod tre gutter og skruede i gården i den friske luft - ahhh. Sveden kom lidt frem da det gamle dæk skulle af 18'' hjulet, men efter af have løsnet kanttråden i skruestikket og med en ekstra hånd, lidt dækjern og WD40 så kom det af. Det nye dæk nærmest smuttede på (i hvert fald sammenlignet med mit mareridt om det), og jeg fik det monteret færdigt uden brug af dækjern, til stor tilfredshed for den nye slange.


Vores nye værksted er ikke bare godt indendøre, men de nye udearealer er perfekte med læ, lys og masser af køreplads.

Mørket faldt så småt på men efter at nyt hjul med nyt dæk var smidt på, måtte jeg simpelthen hive den sidst bonus frem fra gemmerne - en ny, men dejlig old school alu forskærm med stivere. Den gamle 70'er skærm med den skræmmende revne fik dødsstødet og med forholdsvis meget roderi blev den nye skærm monteret. Den har en ultra smal profil og frigangen er ikke for tøsedrenge, men det ser ud til at gå. Og ja, det pynter meget og komplimenterer resten af looket perfekt. Men ja, træerne gror ikke ind i himlen, for baghjulet er stadig gammelt hårdt. men det skal jeg snarest få gjort noget ved og evt. smide nyt kædekit på samtidig.


Forskærmen og dækket fik deres ilddåb her dagen derpå i en god omgang regn - jeg var tilfreds! En lille ekstra bonus ved projektet er at geometrien er ændret en smule, hvilket giver en lavere forende og lidt mere vandrette linjer, og måske indbildt en lidt rappere styring.