Viser opslag med etiketten Malte's SR500. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Malte's SR500. Vis alle opslag

lørdag den 30. juni 2012

Hauptstatttreffen 2012

Berlin here we come






Thomas' lys smuttede på vejen. Her et forsøg på at bringe orden i sagerne


Men nej.... Thomas måtte overnatte i skoven et sted mellem Schwerin og Berlin.



Og frem kom han næste dag, hvor det lykkedes at fikse lys-problemet.



To lokale melder sig til at vise mig vej til Louis i nord-Berlin, så jeg kan købe mig en tanktaske.





Og den her dukkede op ved pausestedet

En ægte Rat bike ! Kig godt efter



 Strømpesokker viklet om blinklysene, rotter og andre skabninger rundt omkring på cyklen, sædet er lappet med Gaffa osv. Der er virkelig gjort noget ud af, at denne cykel skulle være så grim som mulig !


 Turbilleder






Jan var god til at ramme ølkapsler ned i keglen og gik videre til næste disciplin


Kaste krumtap.... Jan vandt :D


Operation bier vom fass


En interessant bockwurst ! Efter sigende produceret specielt til medarbejdere af VW





Gaver fra Danske SR 500 Ejere til Melli og Heiko fra SR / XT Eintopftreter.de.


Jeg vandt prisen for Længste rejse til Berlin. Jan for mest macho performance til "Kaste Krumtap" konkurrencen. Og Thomas løb afsted med "Flest bump på vejen" prisen. De tre "Dumme Dänen" løb med alle tre priser:D



Pakke til hjemturen


Regnen startede allerede lidt vest for Berlin og fortsatte stort set hele vejen hjem


De kom, de så, de sejrede, - og så blev de PISSE VÅDE PÅ HJEMTUREN !
Fantastisk hyggelige mennesker, go grillmad og en masse CO2 spyttet ud i atmosfæren! Herligt :)

søndag den 3. juni 2012

Fodhvilere

Så sker der lidt igen. Jeg har fået lavet nogle fede fodhvilere, der passer godt til mit tilbagerykkersæt. Det blev til et par lidt større Yamaha fodhvilere foran, - og kedo fodhvilerne har jeg fået tilpasset de originale beslag, som jeg har malet med sort hobbymaling. Det er sgu ømt! Check it out:






Og et før-billede med de gamle grimme fodhviler-klodser:



lørdag den 28. april 2012

Tuningsdag

Jeg har gang i det helt store tuningsræs her i smilets by. Jeg kører larmende gennem byen og dodger til min forundring de udstationerede politibiler, der sikkert næppe er på gaden for at nappe small time gaderacere som mig...


Idag skulle der skrabes i indsugningen og udvides til den større karburator. Det foregik først med et slags dremmelværktøj. Det, kunne jeg se, ville tage en evighed, så jeg avancerede til at slibe en sliberundel til, så den kunne komme ind i indsugningskanalen, og så igang med boremaskinen, - selvfølgelig med henblik på Stewross guide, der anbefaler en klud i indsugningen, stemplet på TDC med lukket ventil og en smule fedt til at fange de overskydende partikler.


 

Lidt procesbilleder:



Og vidunderet monteres - en sprit ny Mikuni TM36 fladspjældskarburator




Efter første korte tur havde mit forlænger-rør fået lidt farve. Jeg synes faktisk det ser flot ud. 


Mere nyt fra den gale garagetuner senere. Hei då

lørdag den 21. april 2012

Lørdags-skruning

Så oprandt dagen, hvor jeg fik banket tilstrækkeligt ind på kontoen til at der kunne sendes en ordre på et svimlende beløb afsted til de glubske Kedodrenge i det preussiske rige. Dagen idag har handlet om at skille skidtet ad, så jeg er klar til at montere, når godterne kommer med posten.


Lige nu ser min cykel således ud:

Læg især mærke til mit nyindkøbte Wisent topnøglesæt, som jeg for 320 beskedne kroner har erhvervet mig i Bauhaus. Hidtil har jeg lånt andres værktøj hver gang jeg havde brug for en 17er top. Det føles godt at være herre i eget hus nu.

Men hov, der mangler nogle dele på det edderkoppelignende kreatur... Baggrunden for denne totale tear-down handler om flere ting. Dels syntes jeg, jeg blev ved med at spænde min kæde hele tiden, hvilket fik mig til at tjekke for slør i bagsvingeren. Nu skal der skiftes bagsvingerbøsninger.

Dels var et par gevind kørt over i koblingsgrebsholderen. Okseøjneblinkere af, håndtag af, det hele af... Også i højre side for at skifte gashåndtaget til det, der følger med TM36 kittet. Det bliver en sand fryd !

Batteriet og batterikassen blev flået ud, så jeg måtte lave en fiks løsning til cdi'en og ensretteren.


Det bliver indtil videre boltet fast på et stykke træ, som jeg med to skruer har boltet fast til luftfilterkassen. Den beholder jeg nemlig, da den efter sigende skal give god beskyttelse mod regn i skidt.

Hullet hen mod karburatoren har jeg udvidet, så jeg er sikker på, at der kommer luft nok igennem. Luftfilterkassen er i det hele taget hullet som en si, så K&N filteret virkelig kan gøre sit arbejde.

Jeg er stadig en fattiglus, så jeg har ikke helt råd til det åbne forrør endnu. Så ideen er, at jeg vil se, hvordan den opfører sig med originalt forrør og en kort åben potte. Min antagelse er, at den vil få en anelse mere bund på grund af TM 36'eren og modstanden i det originale tre-væggede rør. Til gengæld vil den måske snøre sig en anelse sammen i toppen på grund af det restriktive rør. Ingen tvivl om, at jeg skal have det åbne rør på før eller siden.

En fin original lydpotte og karburator er blevet til overs efter dagens plyndring

Flere nyheder når jeg har fået pakker !
Ciao '