Efter at have filet, skåret og fikset diverse sager på 550'eren, kom jeg til den opgave jeg anså som værende noget af det svære: sædet! Vil gerne have et fedt sæde, der passer til cyklens skrabede stil. Det gamle sæde var både halvsmadret, alt for stort og... æhm... ornamenteret!, så det duede ikke bare at lade det sidde.
Nå, men der var ikke andet at gøre, end at komme igang!
Jeg skilte det gamle sæde ad, for at forsøge at lure hvordan man laver den slags. Det så egentligt ret tilforladeligt ud, så jeg fik blod på tanden. På trods af en større gang oprydning i mit
klunsede skrammel materialelager, fandt jeg en ovnlåge og et par gamle liggeunderlag. De skulle sammen med overlæderet fra det gamle sæde kunne lave det perfekte bad-ass sæde.
Som sagt, så gjort :-) Tjek det ud - jeg synes det er blevet godt! Faktisk langt bedre end jeg turde håbe på.
|
Det gamle sæde splittes ad |
|
Den stolte tradition med at lave ting af skrammel lever! Ovnlåger giver gode MC-sæder |
|
Et par gamle liggeunderlag klippes til og limes sammen |
|
Et par fæstneskruer er svejset på. Ovn-snavet får lov at blive :-) |
|
Ser OK ud - så skal læderet bare hives på... |
|
FEDT resultat - langt bedre end jeg havde håbet på! |
Well, træerne vokser ikke ind i himlen, så det geniale sæde var ikke helt på plads i første hug. Liggeunderlagene viste sig at være liiiige hårde nok, så jeg har skiftet dem ud med en tilsnittet udgave af det oprindelige sædeskum. (Tip: Der skal bruges MANGE stanley-knivblade - de bliver hurtigt sløve!). Tror også jeg skal have sat 1-2 ekstra fæstneskruer på længere bagude. P.t. gaber det en lillebitte smule over blinklyset/støddæmperen.
Hey Franky.
SvarSletMega flot Honda. Jeg har netop købt en CB 550 fra '76, som jeg vil lave om her til vinter.
Er der et sted, man kan se din eller har du flere billeder af den?
Mvh
Morten