fredag den 28. februar 2014

World Superbike Phillip Island

I forbindelse med en halvbagt undskyldning for at lave noget arbejde lykkedes det mig at få en tur til det sommervarme Melbourne Australien. Mit besøg faldt sammen med sæsonpræmieren på årets World Superbike løb, så jeg drog syd på mod den fantastiske Phillip Island racerbane. Indtil videre har jeg primært set nordiske racerbaner og i forhold til Phillip Island falmer det en hel del. Ned ad langsiden ser det ud som om racerkørerne er direkte påvej i det blå ocean med udsigt til rullende bølger og den slags. Det kan varmt anbefales at rejse afsted. Folk kører i den grad hurtigt og de kære Australiere er flinke og har god MC smag!




Just ankommen. 32 grader og solskoldning ret forude, men også en fin Ducati F1 der kunne oogles!

 
Det var således indrettet at alle tod deres maskiner med ind på tilskuer pladserne så de let kunne komme rundt om den ret store bane. Derfor var der et hav af fede maskiner!
 
Fredag og lørdag blev der også kørt klassisk. Egentligt meget federe, men jeg var kun tilstede søndag hvor de nye fine maskiner kørte, men der var rig mulighed for at kigge, sludre og pille ved maskinerne. Her en slem Z1 baseret ræser.

Der var også et par Yamaha TZ750. Mega fede.


Vinderen af begge klassiemløb kørte denne Slemme Katana

og så var der ræs. Masser af drama med både Ducati, buel, MV Agusta, Bimota og alle japanerne til stede


Der blev i den grad gået til ståelt. Imponerende sager, men også ret overskueligt og i forhold til bilræs er det fedt at man kan se at det er rigtgie mennesker der (desperat) er ved roret.

Det blev til en held del ture i kattegruset, men ingen døde så ålt godt.
Masser af hygge blandt publikkumer. Der blev bællet øl og peget fingre i stor stil.


Da solen havde ristet de sidste hjerneceller kunne man gemme sig indenfor og kigge på nye og nyere maskiner. Lækker omgang. Så må man jo se om man kan finde en konference i nærheden af næste løb.....



mandag den 3. februar 2014

50 cc Fundraiser PAAARTEEHEYYY LØRDAG!

På Lørdag går det løs! For at få knaster hjem til vores 50 cc ræser projekt holdes der gigantisk fundraiserfest på lørdag i værkstedet (Lærkevej 15, 2400). Der vil være billige bajere, solæg og sømblok ad. lib. 

Desuden spiller
 bluesbandet Flemming er OK
rocklegenderne in spe Disarray Son
Orgelguderne  Orgelheimers



tirsdag den 21. januar 2014

She's a bad motorcycle

ho ho ho! Ud og plage livet af nogle sagesløse campister..ohhh den sommer kan ikke komme hurtigt nok!


fredag den 10. januar 2014

Paton S1

Der bliver skruet godt og grundigt i garagen og projekterne tager form. Ducati'en er på vej, det samme er Søren's fine bimmer og Smedens kawasaki. Det er dog uundgåeligt at denne lille video skulle deles. Drømmen om engang at svejse et seeley stel sammen og proppe en 690 KTM single i er stadig på tegnebrættet, men folkene fra Moto Paton har bikset noget lignende sammen.

den moderne replika, fine sager!

John McGuiness på en Paton i årets Classic Manx, den gik desværre kaput.
Paton er en lillebitte italiensk geschæft der siden 50'erne har forsøgt at være med i ræs i forskellige klasser. De har aldrig rigtigt vundet noget der er værd at snakke om. Nu er deres moderne replikaer af deres to cylindrede 500 dog dem der rydder op på Isle of Man. Den koster dog noget i retning af 700.000, men nu har de dælme taget en moderne tocylindret kawasaki motor og proppet i deres ræser stel. Det ser fedt ud, men bliver nok ikke meget billigere.

med kawa motor og på vejen! Habba habba!







fredag den 13. december 2013

Tysk fuglerede

Det skrider så småt fremad med BMW'en . Den opfører sig pænt og efter en ny startermoter og lidt strøm vil den endda også starte. Jeg har fået fjernet ca. 1,5 km overflødig (håber jeg) elnet og skal nu ha' ryddet op og samlet det tilbageværende.

torsdag den 14. november 2013

It Rides!


En lykkelig mand er en mand på MZ. Suki har, efter et lille års downtime, fået gevaldigt skud i hans pimpin' MZ 250 Special. En frossenpind køretur en sen november dag gør glad!



Tanken æder 22 liter! Fantastisch!



onsdag den 6. november 2013