Magni Sfida 1100 - Straight from Japan

Efter 3 måneder i det solbeskinnede Syd Korea og Japan, er det nu tid til at melde tilbage om nogle af alle de fantastiske maskiner der rumler rundt derovre. Cafe Racere er der masser af og specielt japanerne har øje for det eksotiske og gerne italienske. En eftermiddag i Tokyo's überhippe Shibuya kvarter dukkede den her skønhed op. En vaskeægte Magni-Guzzi, en af få produceret.

Magni er en mikroskopisk italiensk producent af eksklusive motorcykler. Ejeren, Arturo Magni var mekaniker ved MV Agusta holdet i 60'erne og 70'erne og da de ikke gad køre ræs længere, begyndte han at bygge MV'erne om til gaderæsere. I 80'erne blev der dog satset på Moto Guzzi motorer, maskinen her, en 1100 Sfida, er fra 1996 og ligner en million.

Japanerne er vilde med kvalitetssager til formuer, hvilket det her kvarter var et tydeligt bevis på. Designet dit og håndlavet dat.

Fine 60'er/70'er former kampineret med moderne affjedring og en semimoderne motor gør en pokkers flot maskine.
Ejeren af Magni'en og læderbiksen i baggrunden kunne på sit skraldeengelsk forklare meget lidt om maskinen. Der var dog ingen tvivl om at han var enormt glad for den. "Every day Ride, only not snow!"


Ducati's ny afdøde Sport Classic linie ligner godt nok noget tungt skrummel i forhold til den her. Selv Moto Guzzi's nye V7'ere kan ikke hamle op med Magni'en

Stellet er produceret af Magni og med en fornem parallelogram affjedring og meget teknisk angivelse af hvor gearene sidder. Måske man kunne save lidt rør og lave nogen lignende selv?

flere japanske og koreanske maskiner er lige om hjørnet

Julebingo i værkstedet

Nu starter julemåneden og det skal selvfølgelig også fejres i værkstedet. Kom forbi værkstedet på lærkevej 15 i nordvest på torsdag (d. 2. dec) ved 20-tiden og hold værkstedsjul med masser af glögg, æbleskiver, juleøl og julebingo med tusindvis af kæmpe præmier.



Kig forbi værkstedet inden du sner inde og skal holde jul på dåsetun og hamstret gær

Flimmeren!

I sidste måned var der premiere på en ny TV-serie på Discovery. Fokus er på Cafe Racere, hvilket umiddelbart er en god nyhed. Det ser spændende ud med masser af gamle maskiner og interviews med gutterne fra de gode gamle dage. Er der nogen der har set på sagerne? Manden bag, Mike Seate, har indtil videre kun produceret rygende lort og skampuler med glæde hele cafe racer scenen, men måske er det bedre den her gang. Er det blot en ny omgang Orange County Choppers og er sommerens Cafe Racer mode ApeHangers og frynser, eller bidrager det her med ny energi, der vil sætte fut i en scene der til tider kan virke som en opslidt mavesur britisk kamelulds-sutsko?


ud over klip af fordums tider bliver der også bygget en Honda-Cafe Racer i showet.

Så blev der taget beslutning

Bølgerne er læge gået frem og tilbage hvad angår Runes CB550 - skulle den sælges, skulle den bygges om, skulle den gives til afrika eller skulle den bare blive stående i værkstedet så vi andre kunne stjæle lidt fra den når vi selv manglede dele? Jeg stemte klart for den sidste mulighed men Rune ville desværre andet. Rune fandt en fin tank på den blå avis og så var der ingen vej tilbage - nu skal der bygges cafe racer. Vi glæder os til at se hvad der sker

Olle?

Olle påstår at han er sidst i 20'erne, men måske er han i virkeligheden 80 og kørte MZ ræs i 60'erne? Tak til HP for tippet!

Spændende motorcykelberetning fra Korea

Jonas, der allerede har boltret sig her på bloggen om hans koreanske eventyr, har været ude på ballade igen. Det er der kommet et godt indlæg på teufelskerle.dk ud af, som berører både motorcykelkultur i Korea, male bonding og dødsangst. Gode billeder og bogstaver - læs det!

Danske Jonas på indiskproduceret engelsk kværn i Korea

Sydkoreanske skruerier

Jeg har ellers laert fra mikkel Stange at det eneste fornuftige man kan goere med en Triumph er at skille den ad, putte den i en kasse og koebe en ny Honda. Lortet virker alligevel ikke. Aabenbart er ikke alle ligesaa kloge som Mikkel Stange, min fine ven Bones hernede i Syd Korea, insisterer ihvertfald paa at faa sin ud og koere, gammelt lort eller ej.

bone's pride and joy. En 750'er triumph, oil-in-frame, med alu-cylinder, lettet krumtap, mikuni'er og en stor tank magen til morten Rauns .

Der er mange fine loesninger paa maskinen, blandt andet denne oplukker. I resten af verden er det aabenbart ikke en medfoedt evne at kunne aabne oel med hvad som helst, og saa er den jo praktisk naar man fiser ned ad motorvejen og lige har lyst en Faxe kondi paa flaske.


Bones er amerikasnk soldat, og det er ikke muligt helt at slippe for det lands forkaerlighed for interessante stumper. Her en noget speciel kickstarter.

Ogsaa denne Triump har dog sine problemer. Koblingen hoppede af efter at der raslede nogle bolte ud af den. Det slemme ved det hele er at konussen paa gearakslen er blevet slidt lidt.

Jeg gik igang med at slibe grater vaek paa koblingen, mens bones fik skiftet dryppende benzinhaner. Godt man lige har en fiks KIA BongoVan (Det hedder den!) som arbejdsbord.

Det var tydeligtvis ikke foerste gang Bones var igang med den kobling. Saa efter en ordentlig omgang med Locktite, blev primaersiden hurtigt samlet igen.

Lige et par skruer og saa skal der stilles kobling. Gode gamle, gamle sager!

Tilsidst blev maskinen startet op og det hele saa fint ud, ingen kobling der var ved at hoppe af.

Afsti afsted. Der er ca 1 maened tilbage af saesonen hernede, inden det bliver minus 240 grader og alt fryser til is. forhaebentligt holder Triumphen saa laenge. Ellers kan man jo finde en papkasse til den.

Pepsi? Nej, det er midten af det koreanske flag. Efter skruerier var det afsted til Osan airbase hvor der var airshow og amerikansk diner med frokost.

Weekenden boed ogsaa paa en amerikasnk udgave af oktoberfest paa militaerbasen. Masser af oel, tykke amerikanere og tysk kitsch. Yessir.